Opbygning af 3D-landskabsmodeller

Landskabsmodellerne er opbygget på computeren, og alle dele kan ændres og flyttes uden større besvær.

Computermodel af vandhul, eng og skov.

Denne computermodel af et lille vandhul i en eng delvis omgivet af skov, er opbygget som et udsnit af landskabet, der kan ses fra alle vinkler, og det er muligt at gå tæt på alle dele af modellen.

Samme model, set tættere på, i en anden vinkel.

Samme model, helt nede ved vandhullet.

Modellen kan også bruges til at vurdere effekten af tilgroning af engen.

Film, der viser modellen fra alle sider.

Landskabsmodeller, der kun skal ses fra én vinkel

I andre situationer kan man ikke bevæge sig helt frit rundt i modellen, uden at ødelægge illusionen. Det skyldes, at man kun ønsker at se modellen i én vinkel. I de tilfælde modellerer man kun de ting, man ønsker at vise. For eksempel er det ikke sikkert, at modellen indeholder noget bagved beskueren i dette billede:

Model af en en lille hedesø.

Samme model, set den anden vej - man ser hen til "verdens kant"- grænsen for modellen.

Denne model er kun lavet til at blive betragtet i én vinkel. Man kunne godt have "færdiggjort" modellen, og beholdt illusionen i alle retninger. Men når der ikke er ret mange detaljer bag beskueren i dette tilfælde, skyldes det to ting:

Der er ingen grund til at bruge tid til at modellere elementer, som man alligevel ikke ser.
Der er en grænse for, hvor mange detaljer, der kan være i en model. Det er især træer, buske, græs og lignende, der sætter grænser for modellens detaljering.

Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad man skal bruge modellen til, inden man starter modelleringen.